Spørgsmål/Svar (FAQ)
Nedenfor har vi forsøgt at besvare en række spørgsmål. Vi håber du finder svar på det problem du har. Finder du ikke et tilfredsstillende svar, er du naturligvis meget velkommen til at skrive en mail til info@bocajeans.com. Så skal vi svare efter bedste evne.
Hvordan kan I sælge jeres børnetøj så billigt?
Det kan vi både fordi vi selv designer vores tøj, selv laver produktionsaftaler direkte med vores leverandører og efterfølgende sælger tøjet direkte til dig.
Altså er der altså ingen specialbutikker, grossister eller andre der tjener penge på BOCAJEANS. Og fordi vi er en internetbaseret børnetøjsbutik, slipper vi også for at betale formuer for dyre butikslokaler eller til aflønning af ekspedienter. På den måde kan vi sælge tøjet direkte til dig for ca. 50 % mindre end almindelige børnetøjsbutikker.
Er kvaliteten i orden?
Ja, det er den.
Vi har nøje udvalgt de allerbedste leverandører til BOCAJEANS børnetøj. Vi stiller høje krav, ikke kun til kvaliteten af metervarerne men også til selve forarbejdningen af tøje. Efter mere end 10 års samarbejde med vores leverandører, ved de at vi på ingen måde vil acceptere varer, der ikke lever op til vores høje kvalitetskrav.
Det er ikke kun en gammel floskel, når vi siger at vi ikke kan leve af utilfredse kunder. Vi får kun en god forretning, hvis du bliver tilfreds med det børnetøj du bestiller på BOCAJEANS.
Og det gør du altså ikke hvis vi leverer noget skidt.
Har medarbejderne hos producenterne ordentlige vilkår?
Ja, det har de. Alle leverandører ved, at vi kræver at alle medarbejdere skal have gode forhold, og at vi ikke accepterer børnearbejde.
Hvor lang er leveringstiden?
Tøjet vil blive afsendt fra vores lager senest 3 arbejdsdage efter vi har modtaget din ordre. Vi hæver naturligvis først beløbet fra dit betalingskort når varerne bliver sendt fra vores lager.
Hvorfor kan jeg ikke bestille en vare i alle størrelser?
Hvis du ikke kan finde den vare du søger i en bestemt størrelse, er det fordi størrelsen desværre er midlertidigt udsolgt.
Vi har til gengæld et effektivt lagersystem, der reagerer hurtigt på bestillingerne fra vores hjemmeside. På den måde kan du altså regne med, at de varer du kan bestille efter al sandsynlighed er på lager.
Hvad sker der når jeg har afgivet min ordre på jeres hjemmeside?
Når du er færdig med at handle og afslutter dit køb på BOCAJEANS.COM, modtager du med det samme en kvittering på din bestilling. Det er din sikkerhed for, at vi har modtaget din ordre.
Når vi bagefter har pakket dine varer, sender vi en faktura til dig. På den vil du kunne se hvilke varer vi har pakket ned til dig, og hvilket beløb der vil blive trukket på dit kort.
Hvis en vare er blevet udsolgt fra det øjeblik vi modtager din bestilling til vi får pakket dine varer, vil det derfor fremgå af fakturaen og af den følgeseddel der bliver sendt sammen med varerne.
Er det sikkert at handle på BOCAJEANS.com?
Ja, du kan trygt anvende dit betalingskort, når du køber varer på BOCAJEANS.COM. Vores betalinger håndteres af DIBS, som er nordens største udbyder af online betalingssystemer. DIBS er PCI certificeret og certificeret af banker og kortindløsere over hele landet, til at håndtere betalinger på allerhøjeste sikkerhedsniveau.
Kan jeg bytte en vare, hvis jeg fortryder?
Ja, selvfølgelig, du har hele 30 dages fuld returret. Herudover har du også 2 års reklamationsret over fejl, der er opstået på varen, som ikke skyldes naturligt brug og slitage.
Under menupunktet KUNDESERVICE kan du downloade en BYTTE/RETURSEDDEL som du bedes vedlægge dine returvarer. Hvis du anvender dette skema, får vi nemlig alle de relevante informationer vi skal bruge, for at kunne håndtere din henvendelse så hurtigt og effektivt som muligt. Oplys altid dit ordrenummer ved alle henvendelser. Det gør det nemmere for os at give dig en god kundeservice.
Hvem betaler fragt hvis jeg vil have byttet nogle varer?
Da det er dyrt at sende tøj frem og tilbage, er du desværre selv nødt til at betale returfragten til os. Vi betaler dog for fragten tilbage til dig, hvis du skal have byttet til andre varer.
Hvad er fordelene ved at handle på et Home Party?
Der er rigtig mange fordele ved at deltage og handle BOCAJEANS børnetøj på et Home Party.
Først og fremmest er fragten gratis hvis din ordre er på mere end 1000 kr (eksklusiv fragt og ekspeditionsgebyr), hvis gæsternes varer kan sendes samlet til værtinden. Hvis du dog hellere vil have varerne leveret direkte til din privatadresse, koster det stadig kun 50 kr. Ønsker du at få varerne leveret til din firmaadresse, er prisen endnu lavere. Her betaler du kun 25 kr.
Hver gang vi afholder et af vores Home Parties, er det med deltagelse af en af vores dygtige konsulenter. På den måde har du her mulighed for at få råd og vejledning i forbindelse med de praktiske detaljer ved dit køb, fragten eller selve varerne. Ikke nok med det. Du har ved et Home Party naturligvis også mulighed for både at se tøjet i virkeligheden, mærke den lækre kvalitet og fornemme alle de fine detaljer.
Herudover er du forhåbentlig i selskab med en masse af dine gode veninder, venner, kollegaer eller naboer, så I oven i købet kan få en rigtig hyggelig aften ud af det.
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?
Hvis du ikke fandt det du søgte, er du altid mere end velkommen til at sende os en e-mail på: info@bocajeans.com